
Samtale og refleksion
Forandringens døre skal åbnes indefra – uddybning af teori og praksis
Alt for ofte kommer vi til at gøre mere af det samme – uden at det hjælper. I stedet må vi være nysgerrige og undersøgende, så vi kan finde den forskel, der rent faktisk gør en forskel.
At forandringens døre skal åbnes indefra betyder, at først når du er klar til at være undersøgende på dine egne tanke- og handlemønstre, kan den egentlige forandring ske. Gennem refleksion og erkendelse.
Blandt det teoretiske gods, jeg har med mig, er blandt andet sprog- og kommunikationsteori samt begrebet autopoiese.
Autopoiese udtrykker idéen om, at vi som mennesker skaber forskellig mening til det, vi ser og oplever. Bag enhver handling ligger vores grundlæggende antagelser, værdier og normer; og ved at blive bevidste om dem, får vi også blik for - og dermed større forståelse og respekt for - den andens autopoiese. Hvis først du forstår begrebet autopoiese, kan du udholde kritik, fordi du har muligheden for at undersøge den andens perspektiv.
Samtidig åbner det for uanede handlemuligheder, når du erkender, hvor meget du kan ændre i dine egne tanke- og handlemønstre. Man kan slippe tanken om at “fikse” og få mere ro på og mod til at lytte.
Også sprog- og kommunikationsteori er afgørende. Sproget skaber virkeligheden, og man må være sig bevidst, at man ikke kan "ikke-kommunikere". Det kræver evnen og viljen til at arbejde med sine kommunikative kompetencer og til at forstå, at vi med vores sprog (og vores handlinger) aktivt kan medvirke til at skabe og fastholde kommunikationsmønstre, der begrænser - eller udvikle kommunikationsmønstre, der understøtter en udvikling.
Man må udvikle sin evne til at indtage forskellige positioner og til at arbejde respektfuldt med sin nysgerrighed.
Dette har afgørende betydning for min måde at afholde f.eks. et møde med forældre på. Hvordan bliver vi skarpe på hensigten med mødet? Er konteksten klar? Hvordan får jeg stillet de spørgsmål, som åbner og dermed får bragt forældrenes ekspertise i spil? Hvordan får vi både barnets og forældrenes håb og ønsker på banen?
Refleksioner sker først og fremmest i den dialog, hvor man mødes med respektfuld nysgerrighed og har mulighed for at tale tanker frem. Jeg er optaget af, at vi skal spille hinanden gode, så vi får flest mulige strenge at spille på og samler kræfterne.