
Mistrivsel i familien
Mistrivsel hos et barn skaber ofte mistrivsel i hele familien.
Psykiatrifonden har i en rapport fra februar 2024 påvist, at 8 ud 10 forældre til et barn med en psykiatrisk diagnose oplever, at dette i høj grad påvirker deres eget og familiens liv negativt.
Det er voldsomt at opleve sit barn i mistrivsel, og det kan føre mange forskelligartede følelser med sig:
-
Bekymring – bekymring for, hvad der mon er i vejen, og om det aldrig bliver bedre. Bekymring for øvrige børn. Bekymring for, om man får den rette hjælp, om man kan passe sit arbejde etc.
-
Skyld og skam – man føler sig skyldig ift. barnets vanskeligheder og grubler over, hvad man kunne have gjort anderledes. Man føler skam over have et barn med vanskeligheder og frygter at fremstå som en dårlig forælder.
-
Vrede – vreden kan både rette sig mod barnet, som er vanskelig. Eller mod en selv, fordi man ikke kan finde ud af det. Eller mod alle dem, som ikke yder den tilstrækkelig hjælp. Eller mod ”systemet” slet og ret.
-
Ensomhed – Man kan føle sig helt alene med sine udfordringer og kender måske ikke andre, der står i en lignende situation. Det kan være svært at være åben om sine mange modsatrettede følelser, især fordi nogle af følelserne opfattes som forbudte.
-
Sorg – sorg over tabet af den barndom eller ungdom, man har ønsket for sit barn. Sorg over tabet af det familieliv, man havde forestillet sig. Sorg over eller frygt for en diagnose.
-
Afmagt – man føler ikke, at der bliver lyttet til ens bekymringer, man får ikke den rette hjælp, man ved ikke, hvor man skal gå hen for at få hjælp, man oplever at løbe panden mod en mur, man oplever at systemerne ikke taler sammen.
-
Stress – Man er i konstant alarmberedskab, har altid telefonen tæt på, ved ikke hvornår man bliver ringet op for at hente sit barn, man har nerverne uden på tøjet. Endelig oplever mange forældre, at de på samme tid skal agere koordinator, sagsbehandler, psykolog, advokat m.m. for barnet.
Som forældrepar kan man opleve at reagere meget forskelligt på barnets/den unges mistrivsel. Det er ikke så underligt; vi har alle forskellige reaktionsmønstre. Men det kan skabe konflikter mellem forældrene, hvis ikke man er bevidst om det. Man kan ligeledes have forskelligt syn på, hvad der skal gøres, og hvordan man skal agere. Koblet med det enorme pres, og den arbejdsbyrde der ligger i at have et barn i mistrivsel, kan det skabe store udfordringer for parforholdet.
Nogle bliver også presset ift. deres arbejdsplads, hvilket igen kan føre til økonomiske udfordringer. Det kan koste mange fraværsdage at have et barn, der ikke trives eller ikke vil i skole, og det kræver en rummelig arbejdsgiver.
Endelig er der hensynet til de andre børn i familien. Et barn i vanskeligheder eller mistrivsel fylder i hele familien, og det kan være svært for søskende at få plads. De kan udvikle sig til skyggebørn, som sørger for at gå under radaren og forstyrre så lidt som muligt. Det er en vanskelig linedans at sørge for de nødvendige hensyn til det barn, der har det svært – uden at det kommer til at diktere alle tanker og handlinger i familien.