Mistrivsel hos barnet
Mistrivsel hos børn kan vise sig på mange forskellige måder og have mange forskellige årsager.
Der kan være mistrivsel som en naturlig del af barnets udvikling, som vil gå over igen. Og der kan være mistrivsel som naturlig reaktion på omstændigheder i jeres liv, som også retter sig igen.
Hvis mistrivslen ”sætter” sig og synes at blive værre, rammer det hele familiens liv og hverdag, og det kan være svært at se, hvordan man kommer ud af det.
Tegn på mistrivsel kan f.eks. være, at barnet
-
virker trist, irritabel, vred
-
klager over hoved- eller mavepine
-
trækker sig fra samvær med venner eller familien
-
ikke vil i skole
-
kan have svært ved at spise eller sove
-
lettere kommer i konflikter
Fysiske symptomer som mavepine eller hovedpine kan være nogle af de første tegn på mistrivsel, og her er det selvfølgelig nødvendigt at få undersøgt, om symptomerne rent faktisk er tegn på sygdom. Derfor er det vigtigt med et besøg hos lægen.
Et andet alvorligt tegn kan være skolefravær. Det kan starte med få sygedage pga. netop hoved- eller mavepine og kan udvikle sig til lange perioder med egentlig skolevægring. Det kan resultere i uendelige konflikter, hvor man prøver at få barnet i skole. Hvor man føler sig magtesløs, fordi intet af det, der normalt virker, ser ud til at slå til.
At tale med barnet for at finde årsager kan være rigtigt svært. Barnet kan virke indelukket og sværere at nå ind til end normalt. Det skyldes sandsynligvis, at barnet selv er forvirret og usikker og ikke forstår, hvad der foregår indeni.
Barnet ved godt, at det rigtige er at gå i skole og kan være fyldt med skyld og skam over at være ”forkert”. Det kan være bange for at lægge jer forældre til last, eller at forårsage uenigheder mellem jer. Det kan være bange for at gøre jer kede af det. På den måde forværres mistrivslen og hele familien ender i en spiral af konflikter og rådvildhed.
Mistrivsel er ofte forbundet med angst og stress. Det kan være angsten for at være væk fra jer forældre, angst for at der skal ske jer noget, angst for at der skal ske dem selv noget. Det kan være stress over en urolig skoledag med meget larm; børns liv i dag er fyldt med utroligt mange sanseindtryk af både lys og lyd. Under alle omstændigheder vil et barn sjældent selv kunne identificere uroen i maven eller hovedpinen som udtryk for f.eks. angst eller stress. Der er bare noget, der føles forkert.
Mistrivsel kan også ses som et udtryk for overbelastning hos jeres barn. Måske har det længe været på overarbejde og gjort sig store anstrengelser for at gøre det rigtige og passe ind, og nu er kræfterne brugt op. Eller det er blevet for svært at gennemskue, hvad det rigtige er. Der kan ligge en diagnose bag, som f.eks. autisme eller ADHD, som kan gøre det svært for barnet at begå sig, som det forventes.